I aften skal den stå på kylling med boller til. Lidt ala vores danske tarteletter :). Det er en opskrift min daværende svigermor gav mig da jeg boede i USA.
2 dl rå kartofler i tern
1 dl gulerødder i tern
2 dl mælk
1 terning hønseboullion
400 g kogt kyllingebryst i tern
2 dl ærter
kartoffelmel/vand til at jævne med
salt og peber
4 boller .... og da jeg jo prøver at holde maden glutenfri kan de glutenfrie boller bruges.
dæk gulerødder og kartofler med vand så det lige dækker, bringes i kog og koger i ca 8-10 min, indtil de er møre. dræn vandet fra
i en anden gryde varmes mælken op tilsæt boullionterning, bring mælken i kog og tilsæt kartoffelmel/vand blandingen, rør mens det tykner, småkoger i ca 2 min.
tilsæt kylling, kartofler, gulerødder og ærter og smag til med salt og peber.
Varm retten igennem og server med lune boller til...eller i tarteletter :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar